Din rolle i familien

Børn, som vokser op i alkoholikerhjem, indtager ofte en bestemt rolle i familien. En rolle, som fortsætter op i deres voksne liv, og som giver dem massive problemer i forholdet til andre mennesker og ikke mindst i opfattelsen af deres eget værd. Der er typisk fire roller:

Heltebarnet

Syndebukkebarnet

Det glemte barn

Klovnebarnet

Rollen var nødvendig for at kunne overleve i din familie, hvor der ikke var overskud til at tage sig af dig. Det er vigtigt at huske, at rollen ikke er din person. Det var en overlevelsesstrategi, som kan krænges af igen. Der kan være stor forskel på, hvem du i virkeligheden er, og den rolle du har udviklet, mens misbruget stod på.

Når du kender de særlige mønstre, som er typiske i misbrugsfamilier, vil det kunne ændre dit syn på dig selv og din familie. Og du vil have nemmere ved ikke længere at identificere dig med den rolle, du har haft i din barndom, og som måske stadig følger dig.

Selvom ingen bare er én rolle, vil der højst sandsynligt være én rolle, du identificerer dig mere med end de andre.

Kig i rolleskemaet og se, hvilken af rollerne du identificerer dig mest med. Hver rolle fører sine problemer med sig, men hver rolle giver dig også et potentiale, som du kan bruge.

I bogen Du er ikke alene kan du læse meget mere om de enkelte roller i kapitlet ”Din rolle i familien”. Efter du har læst kapitlet, vil du have nemmere ved at se, hvilken rolle du udfyldte, og du vil have nemmere ved at lægge den fra dig igen.

Share on Google+Share on FacebookEmail this to someoneShare on LinkedIn