Dine rettigheder

At kende sine rettigheder (dine rettigheder) er også en vigtig del af dit udviklingsarbejde. Når du er vokset op i en familie med alkoholproblemer, er du sikkert vokset op med uklare rettigheder, måske endda med følelsen af ikke at have nogen. Alt i familien er foregået på alkoholikerens betingelser.

Mange voksne børn har aldrig beskæftiget sig med deres rettigheder. Når selvværdet er lavt, føler du ikke, at du har de samme rettigheder som andre mennesker.

Men du har ret til at fejle, du har ret til at udtrykke en mening, og du har ret til at være her.

For at du kan indgå i ligeværdige relationer med andre mennesker, skal du kende dine rettigheder.

Download listen over dine rettigheder og hæng den eventuelt op et sted, hvor du ser den dagligt. Det kan hver dag minde dig om, at du har retten til at være den, du er.

I kapitlet ”Du har ret til …” i Du er ikke alene kan du læse mere om, hvad dine rettigheder betyder for dig og din udvikling. Kapitlet indeholder også øvelser, der hjælper dig med at tage dine rettigheder på dig.

 

Share on Google+Share on FacebookEmail this to someoneShare on LinkedIn